Nyheder Naturlegepladsen Den handicapvenlige have Sansehaven Om Helle Geelsgård Andre projekter Skriv til Helle English Forsiden
 
 Bredegård

Et blindehjem i Fredensborg

Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg

Forslaget til en helhedsplan for haven med mobilitysti, urtehave og søhave er udarbejdet af landskabsarkitekt Helle Nebelong i 1998 på baggrund af:

Samtaler med Bredegårds haveudvalg
Samtaler og havevandring med beboer Tanja Thulin, som er blindfødt
Studietur til Egeskov Slotshave med beboerne fra Bredegård
Erfaring med projektering af haver for blinde og handicappede bl.a. Blindehave ved Pindstrup Centret 1992, Sansehaven i Fælledparken 1996 og Den Handicapvenlige Have i Valbyparken 1996

Der kan gå mange år, før hele planen er gennemført. Foreløbig er Bredegård gået i gang med at anlægge Urtehaven.

En have for blinde
Når man er blind knyttes oplevelser sammen med dufte, lyde eller noget følbart. Temperaturændringer registreres, og nogle kan opleve forskel på stærkt sollys og skygge.
Et besøg i haven ved Bredegård giver mange forskellige sanseoplevelser, som knytter sig til bestemte steder i haven.
Tanja har f.eks. fortalt, at hun bruger en kompressor ved værkstedsbygningen som lydkilde. Når hun hører den, ved hun, at hun nærmer sig trappen, og så skal hun passe på ikke at falde i en vandslange, der altid ligger der og flyder. Hun ved også, at når trafikstøjen ude fra vejen er bag hendes ryg, så går hun i en bestemt retning. Lyden fra træernes løv, der rasler i vinden, styrker også rum- og retningssansen.

Bredegård
Bredegård har eksisteret som hjem for blinde siden 1933. Der er 36 blinde og svagsynede beboere i alderen 35-80 år fordelt på seks beboerhuse, deraf ét for døvblinde.
Der er over 60 ansatte, som har deres daglige gang på stedet. Beboernes dagsrytme indeholder aktiviteter i boenheden omkring alle dagligdagens gøremål, arbejde i værkstederne (montering, træ og metal), optræning og vedligeholdelse (ergoterapi og mobility) og endelig deltagelse i aftenskole eller andre fritidsaktiviteter. Der arrangeres mange fællesaktiviteter og fester for beboerne året rundt.

Haven
Det interne stisystem snor sig gennem den parklignende del af haven blandt andet forbi en større vandtrappe, hvis rislende, klukkende vand virker som lydkilde og ledespor for beboerne på deres vej gennem haven. Der er plantet træer og buske med duftende blomster, og gangstien, som er kantet af forhøjede græsrabatter, er enkel og nem at forholde sig til.

Den eksisterende sti trænger til at blive strammet op, hvis den skal kunne bruges optimalt som mobilitysti i det pædagogiske arbejde med at træne blindes orienteringsevne.
Det har i lang tid været et stort ønske, at haven skal gøres mere attraktiv og forbedres med en urtehave, hvor beboerne selv kan være med til at dyrke blomster til afskæring og urter til fælleskøkkenet. Også forbedring af området ved det eksisterende vandhul står højt på ønskelisten. Denne mere naturprægede del af haven er i dag alt for farlig for mennesker uden syn at færdes i. Derfor skal den gøres tilgængelig.
Bredegårds have skal fortsat være offentlig tilgængelig, og det er håbet, at de nye tiltag vil trække endnu flere mennesker til. Både fra lokalsamfundet, men også haveinteresserede fra nær og fjern. Denne åbenhed vil mindske beboernes fornemmelse af at leve isoleret fra omverden og styrke blindehjemmets integration i lokalsamfundet.


Forslag til forbedringer af mobilitystien
Den eksisterende sti benyttes til mobilitytræning og medvirker til at give beboerne en fundamentalt friere mobil tilværelse. Erfaringen har dog vist, at de muligheder, stien rummer, ikke udnyttes optimalt. Ved at kopiere fragmenter af hverdagens spor og genskabe dem i havens anlæg, kan den blinde øve sig i fred og ro på at forcere forhindringer, som findes magen til udenfor haven i de offentlige byrum. En skærpelse af evnen til mentalt at kortlægge en rute, vil gøre beboerne mere selvstændige og mindre afhængige af personledsagelse. Samtidig vil en forbedring af stien kunne virke ansporende for de, der ønsker mere motion og frisk luft.

Stien kan indeholde forskellige belægninger og også gerne forhindringer, der er repræsentative for verden udenfor, små "bidder" af byens gulve med de typiske forhindringer, man kan støde på.
Der skal være flere kendemærker langs stien og adgang direkte til de spændende træer, der i dag står rundt omkring i de store græsflader og ikke lige er til at finde, når man er uden syn.
Blandt andet står et stort og rigtbærende blommetræ fjernt fra stien, og det er synd, for blommerne hænger tæt i en god plukkehøjde; hvis træet var til at finde, kunne beboerne selv plukke og spise af de søde blommer.
I den oprindelige planteplan for mobilitystien er bl.a. foreslået hvid rhododendron, syren, buskroser, æbleroser, hæg, birk, bøg, magnolia, jasmin, forsythia, espalier med kaprifolier og forskellige bunddækkeplanter. Beplantningen bør strammes op, så den giver stiforløbet mere identitet. Der bør derfor suppleres med mere beplantning.

Der skal placeres bænke på strategiske og gode steder.
Den eksisterende grusbelægning indeholder et antal markeringer i form af betonsten lagt på tværs af stien i niveau med grusoverfladen. Markeringen gør opmærksom på ændringer og særlige ting, der kan sanses.

Nye elementer, der kan føjes til mobilitystien er f.eks. et stykke kuperet sti med små bakker og dale, trapper med og uden rækværk, eller stifragmenter, der er tro kopier fra Bredgårds omgivende verden. Eksempelvis kan der etableres et felt af strækmetal som på perronen på Fredensborg Station, et felt med chaussésten i påfuglemønster som på Stationsvej og et stendige med graner ovenpå - også som på Stationsvej. Stien kan passere gennem stikkende berberis, bambus og cotonneaster, som på Endrupvej. Andre belægningstyper kan være asfalt med granittilslag, træstød og et område med forhindringer, hvor man kan træne brugen af den hvide stok. Ud over at beboerne trænes i at fornemme de taktile forskelle, trænes høresansen. Det lyder forskelligt, om man træder i grus, græs, perlesten eller barkflis eller på træstød, betonfliser og strækmetal.

Forslag til indretning af Søhaven
I den nordøstlige del af haven ved Bredegård er et vådområde, som har fået lov til at ligge hen som et mere vildt og naturpræget område. Det har længe været et ønske, at området skal gøres tilgængeligt, så beboerne kan gå tur og nyde den særlige atmosfære, der er i denne del af haven.

For at kunne færdes sikkert i området må der bygges en plankebro, som "svæver" et lille stykke over den bløde mosebund. Solide pæle rammes ned, og brofagene hægtes på. Udformningen af broforløbet kan gives et kantet forløb for at give turen en ekstra spændende dimension. Der opsættes fuglekasser i skovens træer, for at tiltrække forskellige fugle.
Det er nødvendigt at opsætte rækværk og hegne hele broen med trådhegn, så der ikke er risiko for, at man kan komme galt afsted.

Broen fører gennem sumpen ud på en lille ø, der har sin helt egen beplantning, der er fin og kultiveret i forhold til det omgivende vildnis.
Øens beplantning kan bestå af surbundsplanter som azalea, rhododendron, bregner og hosta. Der plantes store grupper af liljekonval, der udsender sin vidunderlige duft om foråret.

Øens ydre form bygges af pilefaskiner, som består af vidjer flettet horisontalt omkring tynde egestolper. Foroven afdækkes med et kantbræt. Grusstien, der krydser hen over øen er kun 1 meter bred, og bedene er dækket med barkflis. Fornemmelsen af den hårde grussti, der er kantet af den bløde flis vil lede blinde trykt over øen.
Der kan bygges en lille pavillon, som indrettes med bænke. Det kunne blive alle tiders sted at sidde både på en hed sommerdag, hvor man søger skygge eller en regnfuld dag, hvor man kan sidde og lytte til dråberne, der falder på taget og vandoverfladen i søen. Det vil også være muligt at lytte til svirrende insekter og fuglesang - måske en nattergal finder vej - og til frøers kvækken, for de bor i området.

På den anden side af øen fører en ny bro over til "fastlandet", hvor stien fortsætter som grussti op mod urtehaven eller tilbage til mobilitystien.


Model af Urtehaven

Urtehaven
Bredegårds beboere har besøgt Den Handicpvenlige Have i Valbyparken og ville gerne have en urtehave, der minder om den. Forslaget til den 530 m2 store urtehave er derfor cirkelrund som Temahaverne i Valbyparken og omkranset af en skærmende bøgehæk, som med tiden skal holdes klippet i 2 meters højde. Langs hækkens inderside er en sti dels til klipning, dels for at forhindre skygge og rodnet i at skade anden bevoksning.
Gennem en portal i form af en buegang med duftende slyngroser og kaprifolier kommer man ind i haven, der rummer højbede med læge- og krydderurter, bær og grøntsager og blomster til afskæring.
I centrum af haven står et sekstenkantet Classica-drivhus. I tilknytning til pavillonen er et rundt betonbassin kantet foroven med zink. Det opsamler regnvandet fra pavillonens tag og kan bruges til havevanding eller det kan være et lille springvand, der giver lyd til haven. Der skal etableres overløb og afløb, så overskydende vand ledes bort.
Der anlægges en terrasse, som kan indrettes med gode anatomisk behagelige havemøbler - det kunne fint være nogle, som beboerne selv bygger på værkstedet. Desuden møbleres med plantekrukker med duftende planter som ananas-salvie og rosmarin.
Bredegårds beboere kan involveres i de forskellige arbejdsprocesser i urtehaven året rundt, men haven kan også bruges alene til ophold og nydelse.

Buegangen
Indgangen til haven opbygges som en pergola med radiære linier, der leder perspektivisk mod centrum. Stolperne kan være kraftige lærkestolper med en overligger af buet, galvaniseret stål. Pergolaen beplantes med duftrosen 'New Dawn' og kaprifolier.
I bedene langs buegangen plantes lavendel, salvie, isop og madonnaliljer.

Hævede bede
Alle bedene er helt enkelt opbygget af uimprægnerede lærkestolper og -brædder. De er i forskellig højde fra 12-60 cm alt efter, hvad der dyrkes i dem.
På sider og gavle kan monteres vejrbestandige bronzebogstaver med de danske plantenavne, som er mærkbare og kan aflæses af blinde. På siderne kan hænge flytbare cykelkurve flettet af pil med ergonomiske haveredskaber.
I de enkelte højbede kan dyrkes mange forskellige planter. Det vil være en oplevelse for blinde og svagsynede at putte frøene i jorden, at mærke de første små spirer og følge platernes vækst hen over sommeren til de visner og dør, når året går på held. Følelsen af livskvalitet styrkes samtidig med at finmotorikken og den sensoriske skelneevne skærpes.

Tanja vil gerne dyrke dild, persille og purløg. Birgith foreslår mynte, og dem er der mange forskellige af, der kan laves en hel samling af pebermynte, citronmynte, krusemynte og grøn mynte. Desuden kan der dyrkes citronmelisse, spansk kørvel, timian og merian. Hvert år kan nye krydderurter afprøves efter aftale med køkkenet, der kan bruge af urterne til den daglige madlavning.
I ét bed kan dyrkes duftgeranier, som skal overvintre i drivhuset. Bladene er bløde at røre ved, og den mindste berøring udsender en stærk og krydret duft.
Omkring terrassen kan etableres et større sammenhængende blomsterbed med bl.a. røllike, hestemynte, bjergknopurt, blåkant, lammeøre og skabiose. Et enkelt parti kan være domineret af duftroser, mens tuer af f.eks. bjørnegræs kan placeres rundt omkring som duftopdelere, så det er muligt at skelne én duft fra en anden.
I det laveste bed sættes stager sammen tre og tre og tilplantes med f.eks. humle, stangbønner og tragtsnerle.
I de lave, smalle bede dyrkes f.eks. solbær og ribs til at spise på stedet eller til henkogning.
I ét bed kan indrettes mistbænke, hvor der dyrkes meloner, græskar og squash.
I brøndringe af forskellig dimension dyrkes rabarber, løvstikke, kvan, strandkål, peberrod og artiskokker. Det er altsammen gode, kraftige solitærplanter, der har hver sine karakteristika.

Drivhuset
I drivhuset kan f.eks. dyrkes meloner, tomater, agurk, peberfrugt, kivi og figen.
Drivhuset møbleres med praktiske arbejdsborde, kurve, håndlugeredskaber, beskærersaks, vandkande osv. Om vinteren opbevares havens krukker i drivhuset.

Belægninger - orienteringsgivende
Belægningerne er valgt med henblik på at gøre områderne genkendelige for blinde. Arealer med granitstenmel er gennemgående men afbrydes først af 5 rk. chaussésten i den yderste cirkelbue og lidt efter af 3 rk. blandede røde, gule og blå klinker. Flisearealet dækker terrasseområdet omkring pavillonen og er ét sted trukket helt ud til hækken, så den blinde, der færdes i hækgangen kan orientere sig. Et enkelt område er belagt med pigsten - en ikke særlig handicapvenlig belægning - til gengæld kan det være et godt sted at træne mobility!

Haven anlægges let konveks - højest på midten og svagt faldende ud mod hækken, så regnvandet ledes bort.
Der kan anlægges en god kompostbunke uden for haven i forbindelse med stien, der fører til søen. En kompostbunke rummer mange sansemuligheder: lugt/duft, varmeafgivelse og oplevelsen af formuldingsprocessen. Haven dyrkes økologisk - uden sprøjtegifte!


PLANTELISTE FOR URTEHAVEN
Rosa 'New Dawn', slyngroser (duft)
Lonicera periclymenum 'Belgica', alm. gedeblad/kaprifolium (duft)
Lavandula augustifolia, lavendel (duft, nytte)
Salvia officinalis, salvie (duft, nytte)
Hyssopus officinalis, isop (duft)
Lilium Candidum, Madonnalilje (duft)
Levisticum officinale, løvstikke, fordeles i 1 brøndring (duft, smag, nytte)
Angelica archangelica, kvan, 2 brøndringe (struktur, nytte)
Crambe cordifolia, kæmpeslør, 1 brøndring (duft/lugt, struktur)
Rheum rhaponticum, rabarber, 2 brøndringe (smag, nytte)
Armoracia rusticana, peberrod, 1 brøndring (smag, nytte)
Cynara scolymus, artiskokker, 2 brøndringe (struktur, nytte)
Valeriana officinalis, lægebaldrian, 1 brøndring
Echinops bannaticus 'Taplow Blue', kugletidsel 1 brøndring (struktur: stikkende)
Echinacea purpurea 'Magnus', solhat, 2 brøndringe (pryd)
Eupatorium purpureum, hjortetrøst, 1 brøndring (pryd)
Solbær Risager (smag, nytte)
Ribs Jonkheer van Tetzs (smag, nytte)
Humulus lupulus, humle (duft)
Stangbønner grøn, 'Largo' og gul, 'Blue Lake', sås direkte på stedet (smag, nytte)
Ipomoea tricolor, tragtsnerle
Fragaria vesca, skovjordbær, (smag, nytte)
Rosa Portlandica 'Comte de Chambord' (duft)
Festuca scoparia, bjørnegræs ("duftopdelere", struktur)
Achillea millefolium 'Cerise Queen', rød røllike (duft)

Monarda hybrida 'Cambridge Scarlet', hestemynte (duft)
Coreopsis verticillata 'Grandi Flora', skønhedsøje (farve: gul)
Monarda hybrida 'Croftway Pink', hestemynte (duft)
Centaurea montana 'Grandiflora', bjergknopurt (pryd)
Nepeta faassenii 'Six Hills Giant', blåkant (duft)
Stachys officinalis, lammeøre (struktur: blød)
Heliotrop, (duft)
Matthiola incana, levkøj (duft)
Scabiosa atropurpurea, skabiose, enkeblomst (duft)
Reseda odorata, reseda (duft)
Tropaeolum majus, blomsterkarse, tallerkensmækker (flotte, overhængende)
Allium schoenoprasum, purløg (smag, nytte)
Anethum graveolens, dild (smag, nytte)
Melissa officinalis, citronmelisse, hjertensfryd (duft)
Mentha piperita, pebermynte (duft) (bør isoleres, da den vandrer kraftigt)
Mentha ?, citronmynte (duft)
Mentha spicata 'Crispa', krusemynte (duft)
Mentha spicata, grøn mynte (duft)
Myrrhis odorata, spansk kørvel (duft)
Origanum vulgare, vild merian (smag, nytte)
Petroselinum crispum, persille (smag, nytte)
Thymus vulgaris, timian (smag, nytte)


 © Helle Nebelong


Designet af www.Martinity.com