En have for alle sanserne

”I sansehaven kan børnene få oplevelser, som stimulerer syns-, føle- og høresanserne. Sansehaven er et fredfyldt sted med læ og mulighed for at opleve naturen i den ’vilde’ skov og blandt planter, som dufter og tiltrækker farvestrålende sommerfugle og summende bier.”

                                                                                                               Fra folder om Fenrishus

Fenrishus i Århus er et døgntilbud for børn og unge med svære multihandicap. Haven er tegnet af Helle Nebelong i 1995. Anlægsgartner Peder Fuglsbjerg har stået for etableringen.

Det har taget støtteforeningen "Fenrishus' Venner" omkring fem år at skaffe fondsmidler til at gennemføre hele projektet. Nogle gange må man ruste sig med tålmodighed, men vedvarende ihærdighed betaler sig. Således kunne haven officielt indvies i 26. august 2000.

Haven er inddelt i flere mindre rum, der især giver forskellige sanseoplevelser først og fremmest af dufte, farver og lyde. Der er spiselige planter og planter, der er specielle at røre ved.



Når bortses fra en velvokset randbeplantning omkring haven, som har skabt læ og lukket for indsyn til haven udefra, så vokser beplantningen hovedsageligt i højbede indrammet af palisader. Højden på bedene svinger fra 45-65 cm tilpasset hvor høje planterne, som er plantet der, bliver. Børnene kan fra deres kørestole nemt komme i kontakt med planterne, røre ved dem, se og dufte dem og putte dem i munden. En oprindelig idé med at løfte børnene ud af kørestolen og lægge dem direkte ned i bedet f.eks. på en bund af Citrontimian, praktiseres ikke. Det er mere trygt og mindre overvældende for børnene at blive siddende i kørestolen og blot være tæt på planterne.



Belægningen på terrassen varierer, men den dominerende flisebelægning er en 30x60 cm grå betonflise, som allerede var brugt på stedet, da Helle Nebelong blev tilknyttet som rådgiver. Denne belægning, som er jævn og farbar blev også gennemført omkring vandbassinet på hovedterrassen.

Mellem rosen- og sommerfuglehaven og bedet med de stedsegrønne planter er en grussti, der brydes af tværgående bånd af granitbrosten. Det giver små bump at passere de ujævne granitbånd i kørestol.

Den smalle sti mellem to højbede med hhv. stedsegrønne nåletræer og krydderurter er belagt med røde granitskærver og danner et selvstændigt og karakteristisk rum i haven.

På terrassen med vandbassinet er der i periferien af området lagt en svagt stigende rampe ind, som leder over til en smal bambusgrotte, som man kommer ’ned’ i ad en svagt faldende rampe. I bambusgrotten, som ender blidt, kan man opleve skyggefuldhed, solens brydning og spil igennem det grønne løv og vindstilhed som en kontrast til terrassens mere åbne og solbeskinnede karakter.

Vandbassinet er svagt skålformet, og børnene kan køres ud i bassinet, der på midten er ca. 20 cm dybt. I bassinet ligger store udvalgte natursten, som personale og pårørende kan sidde på.



Nogle af stenene er gennemboret og udstyret med springvandsdysser. Det plasker livligt fra stenene, og den gode, beroligende lyd af vand fylder rummet helt ud.

En sten er særligt udformet som en fontæne i bordhøjde, som børn i kørestole kan køres helt tæt hen til.

Den lille sandkasse er først og fremmest tiltænkt søskende, men personalet bruger også at sidde på kanten med børnene, så de kan mærke sandet med fødderne.

Oprindeligt blev der talt om, at der skulle være et klanginstrument med rør i stål, messing, kobber og bambus, som man skulle kunne spille på. Det gik man bort fra. Havens egne lyde er alt nok. Summende insekter, kvidrende fugle, vindens leg i buske og træer, vandets klukken og lyden af menneskestemmer er alt sammen gode, velkendte og betryggende lyde. Et klanginstrument ville nemt kunne give for fremmedartede og ubehagelige lyde, som i værste fald kunne gøre børnene mere utrygge og dårligt tilpas.

Pavillonen har med årene udviklet sig til en tæt, grøn løvhytten – en hule, fuldstændig overgroet med Arkitektens Trøst og et par duftroser, som dog er i fare for at blive overmandet af Arkitektens! På en varm solskinsdag er det en meget kontrastfuld oplevelse at komme fra det stærke sollys ind i hyttens dunkle grønne rum, hvor temperaturen også er nogle grader lavere end udenfor i solen.



Fra havens øverste terrasse fører en grussti ned omkring en beplantning af kirsebær og skovjordbær og videre ned gennem en pergola med brombær og Clematis.



FAKTABOKS

Randbeplantningen omkring haven består af følgende arter:

Slåen, Prunus spinosa
Sargents æble, Malus sargentii
Bærmispel, Amelanchier spicata
Syren, Syringa vulgaris
Røn, Sorbus aucuparia
Rose, Rosa pimpinellifolia ”Rofola”
Vintereg, Quercus petraea
Fuglekirsebær, Prunus avium
Hvidel, Alnus incana
Hyld, Sambucus nigra
Fjeldribs, Ribes alpinum ”Dima”
Fjeldribs, Ribes alpinum ”Hemus”

I øvrige busketter er plantet flg. Arter:

Troldnød, Hamamelis mollis ”Pallida”
Blodribs, Ribes sanguineum ”Atrorubens”
Guldribs, Ribes odoratum ”Fuma”
Kejserbusk, Viburnum bodnantense ”Dawn”
Duftsnebolde, Viburnum burkwoodii
Bærmispel, Amelanchier laevis
Sommerfuglebusk, Buddleja davidii ”Pink Delight”
Farvevisse, Genista lydia
Kornel, Cornus alba ”Sibirica”
Kinesisk Kornel, Cornus kousa ”China Girl”

FAKTABOKS

Målgruppe for institutionen:
Børn og unge i alderen 0 til 18 år (for specialbørnehaven 0 til 7 år), der har omfattende og varigt nedsat fysisk psykisk funktionsevne, og som udover specialpædagogisk indsats har omfattende omsorgs- og plejebehov og/eller har behov for observation og behandling af sygeplejeuddannet personale.