Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens landsdelsdækkende specialskole for elever med forskelligartede funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk og sansemæssig karakter.
Læs mere om skolen på dens hjemmeside.
Haven, som ikke er offentlig tilgængelig, er opdelt i:
· Sansehaven
· Legepladsen
· Strindberghaven
· Aktivitetsområdet
Sansehaven
Haven byder på mange muligheder for fordybelse i fine
sanseoplevelser. Der er krydderurter og blomster og buske,
som tiltrækker sommerfugle. Belægningerne gennem
haven varierer fra brosten, betonfliser, klinker, pigsten
og træstød.

Den vestlige del af haven er tænkt som et stiliseret
klippelandskab med udsøgte natursten - deriblandt én
kæmpe granitsten, der er kløvet og forskudt,
således at stien går igennem stenen. En snoet
slange af træstubbe i forskellige højder og tykkelser
slynger sig langs en sandgrav, der er kantet og hegnet med
tovværk ud mod stien.
Under det store gamle kirsebærtræ er en opholdsplads
med sol og skygge. For at komme helt tæt på kirsebærtræets
stamme er der brudt hul gennem den gamle bøgehæk
og etableret en sti, som fører ud i æblelunden.
I den østlige halvdel af sansehaven er der mindre
rumdannelser med forskelligt indhold. Tre træer står
"på hovedet" med rodnettet øverst.
De kan dekoreres efter årstiden, f.eks. med påskeæg
til påske, med kulørte bånd og blomster
til maj, med klingede vindharper om sommeren og med fugleneg
om efteråret.
Legepladsen
Legepladsen tilgodeser børn i alle aldre og kan bruges
uanset handicap. Udformningen giver eleverne flere udfordringer
bevægelses- og perceptionsmæssigt. Samtidig
understøttes
børnenes sociale udvikling, idet de får legemuligheder,
som er sammenlignelige med andre børns udfoldelsesmuligheder.
Der er både traditionelle legeredskaber som rutschebaner
og gynger, og mere specifikke elementer som de to græsbeklædte
jordslanger, som bruges til mobilitytræning. Hulebyen,
som består af pilehytter og vidjehegn, er bygget af
forældregruppen, skolens elever og lærerere under
professionel vejledning.
Strindberghaven
Den centrale del af Geelsgårdsskolens have er formet
som en forårs- og sommerblomstrende have. Haven er navngivet
Strindberghaven og tegnet i 1999, der var 150-året
for August Strindbergs fødsel. Den svenske forfatter
opholdt sig på stedet i sommeren 1888 og var medvirkende
til, at stedet blev kendt i vide kredse. jf. Stedets
historie.
Strindberghaven er makeret af en blomstereng, der slynger
sig i en bølgebevægelse fra vest til øst
over mod skoven. Æbletræerne har derved fået
karakter af en lille lund med en bund af tulipaner i tre
farver: rød, hvid og gul. Der er også Kejserkrone
i klynger.
 |
 |
 |
 |
Når alle forårsløgene er blomstret af
overtages scenariet af en sommerblomstrende eng domineret
af valmue, kornblomst og hvid okseøje. Der er indplantet
grupper af bonderoser og en enkelt gruppe syrener.
Plantevalget er hentet fra Strindbergs essay Om pessimismen
i den moderne gartnerkunst.
Værket kan spores direkte tilbage til forfatterens
ophold på "Skovlyst", som den hvide villa
hed dengang - i sommeren 1888.
Der er anlagt stier gennem området, hvor man kan komme
i nærkontakt med de tusindvis af tulipaner, de blomstrende
frugttræer og lidt længere hen på sommeren:
den overdådige blomstereng.
Som et skarpt modstykke til det lyse og lette, står
Kæmpethujaen som en sort trold med sit mørke
indre, som man kan blive helt opslugt af. Den repræsenterer,
kan man næsten sige, Strindbergs mørke, dunkle
kræfter. Der er anlagt en sti ind igennem træets
mørke og tætte volumen.
I området mellem kæmpethujaen og muren ind mod
gårdspladsen er det planen at placere føleskulpturer,
der forestiller et udvalg af de fjerkræ og firbenede
væsner, der levede indendørs såvel som
udendørs på frk. Frankenaus tid, og som Strindberg
og andre forfattere har skrevet om. Skulpturerne tænkes
udført i hhv. træ, sten og keramik. Det skal
være muligt at komme helt tæt på figurerne
og kunne opleve dem gennem hænderne. De skal være
havens landmarks, som børnene kan genkende og navigere
efter.Strindberghaven er lys og fyldt med blomster og solflimmer
i al det grønne løv. Den er tænkt som
en hyldest til det store forfatterskab.
Der er mange fine gamle fuldkronede træer, som skulle
bevares i forbindelsen med nyanlæggene i haven: Tulipantræ,
Lind, Taks, Kæmpethuja og Douglasgran.
Ved at gennemtænke plantevalget overalt i haven, er
der skabt mulighed for gode oplevelser hele året rundt.
Fra de første forårsbebudere i farve og duft
til stærke efterårskulører og visne frøstande,
der holder sig opretstående vinteren over og bliver
til smukke skulpturer, når sneen lægger sig.
Aktivitetsweekend april 2000 |
Aktivitetsområdet
Det nuværende aktivitetsområde er noget nedslidt og skolen ønsker
forbedringer i form af nye løbebaner, længdespring med asfalteret
tilløbsbane og sandgrav samt et asfalteret område til Meldrethspil:
Roboule, kegler (kugle- og keglespil) tagrender til bolde og pæl med tov
til kegler.
Der er også ønsker om en forhindringsbane dels med faste dels med
flytbare forhindringer.
Stedets
historie
Stedets kulturhistorie går langt tilbage. I 1700-tallet var det skovfogedsted,
i 1800-tallet blev det privatbolig med skiftende ejere. Den nuværende
hovedbygning "Skovlyst" - nu kaldet "Hvide Villa" - er
opført i 1856 som en lystgård beliggende ved Kongevejen syd for
Geels Bakke og grænsende op til Geels Skov.
I 1884 arvede Louise Annine Frankine de Frankenau (1848-1922)
Skovlyst efter sine forældre. Hun ansatte en 14 år
yngre bestyrer, Ludvig Hansen, til at drive gårdens
lille landbrug. Han betroede hende, at han var hendes illegitime
halvbror, en hemmelighed som frk. Frankenau så vidt
vides kun delte med sin bedste veninde. Alle andre antog,
at de to stod i et kærlighedsforhold til hinanden.
Ludvig Hansen var uddannet snedker og stolemager, men havde prøvet lidt
af hvert, inden han kom til Skovlyst. Han var ustadig af sind og uengageret
i sin bestyrerrolle, og Skovlyst forfaldt langsomt, men sikkert. Han optrådte
som amatørskribent, skuespiller og tryllekunstner og lagde sig ud med
alle og enhver, så han efterhånden blev en udskældt og spottet
figur i hele omegnen. Den økonomiske situation blev stadigt værre,
og for at hente lidt penge hjem, fandt Hansen på at udleje en del af
husets første sal.
Den svenske forfatter August Strindberg havde siden nytår 1888 boet til
leje i en villa i Tårbæk med sin hustru Siri von Essen og deres
tre børn. Han var ikke tilfreds med dette lejemål og blev derfor
fristet af tilbudet om at bo til leje på et slot for 50 kr.
om måneden.
Familien Strindberg boede på Skovlyst fra 30. april indtil 2. september
1888, hvor de i stor hast forlod stedet. Opholdet, der udviklede sig meget
dramatisk, inspirerede Strindberg til nogle af hans bedste skriverier. De fire
måneder kan med rette betegnes som stedets mest begivenhedsrige og skæbnesvangre
periode.
Strindberg var i starten charmeret af Ludvig Hansen og hele
gårdens maleriske forfald. Han drak oven i købet dus med
Hansen, der på sin side var smigret over at være
i selskab med den berømte forfatter. Det syntes også at
være helt i orden, at Strindberg forførte Hansens
17-årige søster Martha Magdalene. Der gik dog
ikke lang tid førend de to mænd ragede fuldstændig
uklar med hinanden og kom med gensidige beskyldninger mod
hinanden, der - kort fortalt - bl.a. medførte, at
Ludvig Hansen blev uskyldigt anholdt mistænkt for tyveri,
og at Strindberg i panik flygtede til Berlin, fordi han var
bange for at vidne mod Hansen i retten. Hansen forsøgte
uden held at hævne sig, ved at få Strindberg
dømt for voldtægt mod søsteren. De førte
gensidige hævnkampe i de efterfølgende år,
Strindberg bl.a. ved at skrive novellen Tschandala, der handler
om kulturmenneskets kamp mod pøbelen. Selvom handlingen
udspilles i et skånsk herregårdsmiljø i
1600-tallet, kunne enhver gennemskue, at Strindberg selv
optrådte i skikkelse af kulturpersonen magister Törner,
mens Hansen fremstod i skikkelse af den lavpandede og barbariske
tater forvalter Jensen, hvis elskerinde, baronesse Iwanoff,
var identisk med frk. Frankenau osv.
Tschandala vakte stor opsigt, da den udkom i begyndelsen af 1889. Ludvig Hansen
læste den også og blev rasende og hævnede sig bl.a. ved at
skrive hudflettende smædedigte om Strindberg. Strindberg rejste tilbage
til Stockholm og følte sig længe forfulgt.
Hansen kom i fængsel for ulovligt at have holdt teaterforestillinger
på Skovlyst, og i 1890 måtte han og frk. Frankenau forlade ejendommen,
der blev erklæret konkurs.
De nye ejere af Skovlyst, Julie og Jacob Chr. Lembcke, var
ansete filantroper og dyrevenner og dannede bl.a. Forening
til Dyrenes Beskyttelse. Det Skovlyst, de overtog,
var: et dyrenes paradis, en hel Noahs Ark, hvor det
vrimlede med høns og kyllinger, gæs og ænder,
påfugle og kalkuner, heste og køer, får
og lam, katte og hunde og kaniner, som var blevet omhyggeligt
passet og kælet for af frk. Frankenau. Julie
Lembcke passede dyrene og stillede mælk og kattemad
op rundt om i haven, så alle nabokattene også blev
tiltrukket. Da hun døde i 1899, flyttede ægtemanden
fra Skovlyst og stedet gik ind i en mere stilfærdig
periode.
Kilde:
Søllerødårbogen 19xx: Gjeltehus - Skovly
- Geelsgaard. Fra skovfogedsted til vanførehjem af
Gunnar Sandfeld |