Nyheder Naturlegepladsen Den handicapvenlige have Sansehaven Om Helle Geelsgård Andre projekter Skriv til Helle English Forsiden
 
 Sansehaven ved Pindstrup Centret

Sansehaven ved Pindstrup Centret på Djursland kan d. 12. juni 2002 fejre 10 året for indvielsen. Haven er blevet til takket være en donation fra Fonden for Træer og Miljø, som har støttet en række sansehaver over hele landet.

Haven er projekteret af landskabsarkitekt Helle Nebelong og indrettet, så blinde og svagsynede kan finde rundt på egen hånd. Den dækker et areal på 150m2 og er placeret i tilknytning til Pindstrupcentrets hovedbygning. Den 48 meter lange, smalle sti gennem haven er på begge sider indrammet af høje bede, der dels holder folk "på rette spor", dels gør det nemt at nå de mange forskellige planter, der er kommet op i "nå-højde".




Klik for at se
haveplanen

I stien er nedlagt et ledespor af klinker, og en ledesnor går gennem de 40 planteskilte, hvor planternes navne er gengivet i punktskrift. I centrum af haven er et springvand. Alle kan nyde og bruge haven, selvom den først og fremmest er lavet til glæde for blinde børn.

Hele idéen med Pindstrup Centret er at fremme integration af handicappede og ikke-handicappede børn og unge gennem friluftsaktiviteter, og haven er således en videreførelse af disse intentioner.


Fra indvielsen af sansehaven i 1992: Alice Priis fra Dansk Blindesamfund i selskab
med Thomas Sørensen fra Tuborgfondet og Erik Hoffmeyer, Fonden for Træer og Miljø.

Foruden sansehaven har Pindstrup Centret en stor og spændende legeplads, som er indrettet, så børn i kørestol kan bruge den. Legepladsen, der er projekteret af arkitekt Ib Hornbech, er omtalt i bogen "Legepladser for alle", som er udgivet i 1998 af Videnscenter for Bevægelseshandicap.

Links:

Pindstrup Centret
Videnscenter for Bevægelseshandicap


 © Helle Nebelong


Designet af www.Martinity.com